Olie og filtreskift på 1,6 D

Slettet bruger
Olie og filtreskift på 1,6 D

Post by Slettet bruger » 2. Jun 2007, 12:51

Start med at finde noget olien kan løbe ned i, det kan kunne komme ind under bilen, en plastbakke eller lign. Løft evt. bilen lidt så du bedre kan komme til. Hvis man skifter olien når motoren stadig er lidt varm så løber olien lettere ud, pas dog på ikke at brænde dig på olien.

Skru bundproppen ud, der sidder nederst på motoren, Når den er næsten ude skal du tage den med fingrene og flytte hånden hurtigt ;-)

Når olien er løbet af skal du have filteret af. Brug oliefiltertangen til det, det nye filter monteres og strammes alt det du kan med HÆNDERNE, IKKE NOGET MED VÆRKTØJ, så får du det aldrig af igen. Inden man skruer det nye filter på, kan man lige med en finger komme lidt olie på pakningen på filteret så er man sikker på det slutter tæt. Det gør også at den ikke mørner/bliver \"træt\" eller flækker.


I med den nye pakning og bundprop og skru fast.

Så er det på med nyt olie og så er du færdig.

Hvis du ikke ved det skal der omkring 4 – 4½ liter olie, men tjek med oliepinden, om der er kommet nok på. Det tager et stykke tid for den nye olie, at løbe ned igennem motorblokken, så vær tålmodig mellem påfyldning og kontrolmåling (hvis ikke du kender mængden).

HUSK: Den gamle olie skal afleveres på Kommunens Affaldssortering eller lignende. Det er stærkt miljøskadeligt!!

Det er en nem og hurtig operation når du har gjort det et par gang. Tag at skifte brændstof filter og luftfilter ved samme lejlighed, så er det jo også ordnet.

Luftfiltret er den store sorte plast kasse til venstre i motorrummet, den er lukket med en omgang metalbøjler, dem vipper du af med en skruetrækker og løfter låget op. Tag det gamle filter ud og sætter det nye i og \\\\\\\"klipser\\\\\\\" låget på igen.

Brændstof filtret sidder lige bag luftfiltret, der går små 2 slanger til. Det løsnes af beslaget og de små slanger og tages af, pas på at du ikke vender det på hovedet, det er jo fyldt med diesel ;-) På det nye filter er der en pil, den angiver løbsretningen på dieselen, den tilsluttes slangen der går hen til pumpen. Tag evt. et billede af det med digitalt kamera, inden du skruer det gamle fra hinanden. Det trick kan bruges i mange forskellige sammenhænge...

Post Reply